Stævnet havde 366 deltagere i alderen 6 til 20 år fordelt på 67 vægtklasser.
Der var en ny klub med fra det nordlige Sverige, nemlig Sundsvall som havde taget turen helt til Nordsjælland i weekenden.
Pokalen for flest deltagere fra samme klub gik til Island, hele 25 kæmpere havde trodset den økonomiske krise i landet og
taget til judostævne i Hillerød.
Vi var mange på dagen som sædvanlig, hele 41 skulle prøve kræfter i hjemmebane.
Der var kæmpere i alle kategorier, også begynderne med hvide bælter skulle slås, mange for første gang.
Det blev til 19 medaljer til Hillerødderne, der var også medaljer til både Lærke og Terkel Olsen,
som jo træner hos os, og også et par af Ramløserne fra Nordsjælland Judo truppen, som jo er elite samarbejdet mellem Hillerød og Ramløse,
stod også højest på medalje skamlen.
Billeder kan ses her
hvis ikke du kan finde billederne, så ring til Kim Dahl på 27 29 13 77
Det blev til nogle fantastiske kampe som sædvanlig, der var lidt færre 1. Pladser til os selv dette år men
det blev til 5.
Hjalte ramte fint formen, den nykårede danmarksmester kunne ikke rokkes af pinden.
Den samme situation er Anders B. Olsen i, selvom han for nylig rykkede op i -35.
Thea fik guld for sine strabadser i -48 og sølv i drenge -45,
hun ville have flere kampe.
Både Caroline og Nete er suveræne i deres vægtklasser.
I år blev året hvor ambulancerne nærmest kørte i pendulfart mellem skadestuen og Frederiksborgcentret.
Tidligere stævner har været næsten fri for skader, som skulle viderebehandles, men så heldige var man ikke i år.
Det blev til en meget brækket arm, et brækket håndled, et brækket kraveben og et par stykker mere som jeg ikke kan huske.
Heldigvis var der kun en fra Hillerød, der måtte på skadestuen, nemlig Oliver Butters.
Han fik en forstrukket albue lagt i gipsskinne, men var tilbage i hallen tids nok til at få hængt sølvmedaljen om halsen i ungdom -40 kg.
Dette årlige internationale judostævne var igen i år en success, men kun fordi forældre og medlemmer bakker op om stævnet med en
masse frivillig arbejdkraft. Uden den ville vi ikke kunne løse opgaven. Så rigtig mange tak for hjælpen